Rekordstor undersøgelse af studerendes holdning til deres uddannelse

Moos-Bjerre har gennemført en rekordstor spørgeskemaundersøgelse for Uddannelses- og Forskningsministeriet. I undersøgelsen har cirka 120.000 studerende og nyuddannede har vurderet deres uddannelses kvalitet og dens relevans for arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater er blevet en del af vejledningsværktøjet Uddannelseszoom.dk. Det er tilgængeligt netop nu, hvor mange unge står overfor at skulle vælge uddannelse.

I studieundersøgelsen vurderer nuværende studerende deres uddannelse baseret på faktorer så som studiemiljø, studieaktivitet, undervisning, tidsforbrug og uddannelsens generelle kvalitet. Dimittendundersøgelsen afdækker færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses kompetencer og relevans, samt deres nuværende beskæftigelse og vejen hertil.

Portalen Uddannelseszoom.dk inkorporerer resultaterne fra begge omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og dimittender fra de forskellige videregående uddannelser. Dermed bliver det muligt for kommende studerende at få et repræsentativt billede af, hvordan dem der allerede er i gang eller har afsluttet den pågældende uddannelse vurderer denne på en række forskellige forhold.

Moos-Bjerre har tidligere arbejdet sammen med Styrelsen for Videregående Uddannelser om etableringen af registerdata i værktøjet. Udvidelsen af Uddannelseszoom.dk med spørgeskemadata er således en videreudvikling heraf.

Tilgå Uddannelseszoom.dk her