Danskernes oplevelse af coronakrisen – uge 27

10.07.2020

Regeringens åbning for udrejse til andre lande har endnu ikke sat sig – danskerne holder ferien i Jylland. 84 pct. af danskerne vil sandsynligvis eller helt sikkert holde hele deres ferie i Danmark. Omkring en tredjedel forventer nærmere bestemt at være i Region Midtjylland og/eller Region Syddanmark. Mens kun 20 pct. regner med at opholde sig i Region Hovedstaden. Det viser uge 27-målingen af danskernes oplevelse af coronakrisen gennemført i samarbejde med Userneeds.

Resultater fra målingen er blandt andet blevet bragt i Weekendavisen d. 10.07.2020, læs mere her “Partnerbytte“.

Målingen viser derudover at:

  • Danskerne vælger Europa frem for USA: I anledning af den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli ser ugens måling nærmere på forholdet mellem Danmark og USA. Målingen viser, at 40 pct i større eller mindre grad er enige i, at USA er Danmarks vigtigste allierede i udenrigspolitiske forhold. USA står dog i skyggen af Tyskland. Her mener 54 pct. af danskerne, i større eller mindre grad, er Danmarks vigtigste allierede. 65 pct. af danskerne mener endda, at Danmark bør fokusere mindre på forholdet til USA og mere på samarbejdet med EU-landende.
  • Skepsis over for om krisen har skabt samhørighed: I de første uger efter nedlukningen svarede 21 pct. at de var helt enige i, at krisen havde skabt en større samhørighed i det danske samfund. I juli i denne andel 11 pct. Samme billede tegner sig, når man ser på oplevelsen af, om danskerne har stået sammen i krisen.
  • Danskerne ønsker handling i forhold til spildevandsudledning: 72 pct. af befolkningen er enige eller meget enige i, at kommuner og forsyningsselskaber skal bruge langt flere ressourcer på at optimere rensningsanlæg og kloakering, så det i fremtiden helt undgås at udlede spildevand.

Du kan også læse rapporten for målingen her.

Graf over måling

Om undersøgelsen
Moos-Bjerre er gået sammen med Userneeds A/S om at undersøge danskernes oplevelse af coronakrisen uge for uge. Undersøgelsen er er en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 danskere. Denne måling gennemføres ugentligt for at følge udviklingen i danskernes bekymringer, adfærd og tanker under coronakrisen.

Du kan læse alle de tidligere ugers målinger her: uge 13, uge 14, uge 15, uge 16, uge 17, uge 18, uge 19, uge 20, uge 21, uge 22, uge 23, uge 24, uge 25 og uge 26

Forside på undersøgelse Genåbning danskernes opbakning jobsikkerheden hjælpepakker lokalt indrejserestriktioner