Project Description

Danskernes oplevelse af coronakrisen – uge 28

17.07.2020

Danskerne tager nye vaner til sig – 72 pct. af danskerne svarer, at coronakrisen har gjort dem mere opmærksomme på hygiejne i det offentlige rum fx i forhold til håndvask og tilberedning af madvarer. 76 pct. svarer, at coronakrisen har gjort dem mere opmærksomme på smittefaren imellem mennesker, og hvilke forholdsregler man bør tage for at undgå det. Det viser den sidste måling af danskernes oplevelse af coronakrisen før sommerferien. Derudover viser målingen at:

  • Hver fjerde har downloadet Smitte|stop-appen – hver femte har taget den i brug: I alt 26 pct. har downloadet myndighedernes app smitte|stop som skal hjælpe med at opspore corona-smittekæder, 22 pct. har taget den brug. Knap hver tredje, 30 pct., af de som ikke forventer at downloade app’en, svarer, at de er bekymrede over, hvilke personlige data, app’en indsamler om dem.
  • Racisme splitter danskerne: Målingen bekræfter et overordnet billede af at danskerne er splittede på spørgsmålet om racisme. 28 pct. mener, at der er et stort problem med racisme i Danmark, mens 40 pct. mener, at der ikke er et nævneværdigt problem med racisme i Danmark.
  • Hver fjerde mener, at ansøgere med mellemøstligt navn ofte fravælges af arbejdsgivere: 61 pct. at det er et udtryk for racisme, hvis arbejdsgivere fravælger ansøgere med et mellemøstligt navn, mens 25 pct. mener, at dette sker ofte eller meget ofte i Danmark. 50 pct. mener, at det er et udtryk for racisme, hvis politiet i højere grad mistænker personer med anden etnisk baggrund end dansk for kriminalitet og 30 pct. mener, at dette sker ofte eller meget ofte.

Du kan også læse rapporten for målingen her.

Om undersøgelsen
Moos-Bjerre er gået sammen med Userneeds A/S om at undersøge danskernes oplevelse af coronakrisen uge for uge. Undersøgelsen er er en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 danskere, som gennemføres ugentligt for at følge udviklingen i danskernes bekymringer, adfærd og tanker under coronakrisen.

Du kan læse alle de tidligere ugers målinger her: uge 13, uge 14, uge 15, uge 16, uge 17, uge 18, uge 19, uge 20, uge 21, uge 22, uge 23, uge 24, uge 25, uge 26 og uge 27.