Project Description

Moos-Bjerre søger 1-2 metodestærke praktikanter til efterår 2021

23.02.2021

Moos-Bjerre søger 1-2 analytisk og metodisk stærke praktikanter, som i efterårssemesteret 2021 har lyst til at prøve kræfter med projektarbejde, analyser og formidling.

Hvem er vi?

Moos-Bjerre er en mindre analyse- og konsulentvirksomhed med spændende opgaver og højt til loftet. Vi er metodestærke og rådgiver om evaluering, strategiudvikling og generel analyse- og vidensarbejde. Vi arbejder med hele palletten af samfundsvidenskabelige metoder. Herunder især fokusgruppeinterviews, personlige interviews, spørgeskemaundersøgelser og registerbaserede analyser. Vores analyser kvalificerer beslutningsgrundlaget for ledere, politikere og bevillingsgivere, og hjælper dem med at agere og sætte dagsorden. Vore kunder kommer især fra det offentlige og fra civilsamfundet, f.eks. ministerier, kommuner, regioner, foreninger, fonde, biblioteker, skoler og uddannelsesinstitutioner. Se mere her for mere om kunder og eksempler på opgaver og rapporter. Vi bor på Vartov – i hjertet af København – med udsigt til Københavns Rådhus.

Som praktikant hos os vil du blive en del af en professionel arbejdsplads med et højt fagligt og udviklende miljø. Vi har stort engagement i opgaveløsningen og for hinanden.

Hvad tilbyder vi?

  • Indblik i livet som analytiker og konsulent, og vi garanterer, at du vil udvikle dine metodemæssige færdigheder. Du får gode kollegaer i både chefer, konsulenter og studentermedhjælpere.
  • Involvering i mange forskellige typer af opgaver i hele projektcyklus fra tilbudsskrivning til design og planlægning over dataindsamling/interview til analyse og afrapportering. Du kan evt. blive sat i forbindelse med nuværende praktikant eller studentermedhjælpere for at høre nærmere.
  • Som praktikant vil du få vejledning, feedback og progression, så du får et højt fagligt udbytte.
  • Du vil hurtigt blive vist tillid og ansvar, hvis du viser evner og den rette indstilling.
  • Vi tilbyder praktikanthonorar svarende til 3.000 kr. per måned, og derudover tilbyder vi forskellige goder i dagligdagen. Vi er åbne overfor at drøfte timetal og ECTS-point

Hvad lægger vi vægt på?

Vi forestiller os, at du studerer statskundskab, sociologi eller antropologi, og at du er blandt de bedste på din årgang. Du besidder følgende evner og indstilling:

  • Du brænder for og er god til at tænke og arbejde analytisk og metodisk
  • Du skriver korrekt og godt dansk, og du kan formidle komplekse sammenhænge
  • Du kan arbejde selvstændigt, men du kan også være en holdspiller
  • Du har en positiv indstilling og tænker i løsninger frem for problemer
  • Du tager ansvar for, at dine opgaver altid bliver løst bedst muligt og til tiden
  • Du har godt humør og socialt engagement.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Send din skriftlige ansøgning inklusiv karakterudskrift senest onsdag d. 17. marts 2021. Vi forventer at afholder samtaler i uge 12. Hvis det ikke er muligt at afholde fysiske samtaler, vil vi gennemføre samtalerne som videomøder. Ansøgningen sendes til: hr@moos-bjerre.dk.

Spørgsmål kan stilles til Anders Kragh, partner i Moos-Bjerre på 5194 6625.

Moos-Bjerre A/S vægter autenticitet og forskellighed højt. Derfor opfordrer vi interesserede til at søge uanset alder, køn, seksualitet eller etnicitet.

Moos-Bjerre arbejder for ministerier, kommuner, regioner, foreninger, fonde, virksomheder, biblioteker, skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi gennemfører kvantitative analyser på survey-, database-, registerdata og økonomiske nøgletal. Kvalitative analyser baseres typisk på person- og fokusgruppeinterviews. Vi bistår også med strategi, proces, formidling og dashboards. Se mere på moos-bjerre.dk.