Moos-Bjerre måler danskernes oplevelse af coronakrisen uge for uge

30.03.2020

Moos-Bjerre er gået sammen med Userneeds A/S om at undersøge danskernes oplevelse af coronakrisen uge for uge. Undersøgelsen er er en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 danskere. Fremover vil undersøgelsen blive gennemført ugentligt for at følge udviklingen i danskernes bekymringer, adfærd og tanker under coronakrisen.

Resultater fra målingen er blandt andet blevet bragt i dagbladet Børsen. Læs mere på https://borsen.dk/nyheder/politik/danskerne-bakker-op-om-mette-frederiksens-haarde-corona-kurs og https://borsen.dk/nyheder/politik/danskerne-frygter-for-jobbet-i-corona-nedtur

Du kan også læse hele rapporten for den første måling her.

Spørgsmålene i surveyet er inddelt i fem temaer. Det første tema handler om respondenternes holdning til regeringens tiltag og håndtering af krisen. Her viste resultaterne bl.a. at:

  • Danskerne i høj grad bakker op om regeringens tiltag. 72% mener at tiltagene er passende
  • Mange godkender regeringen og myndighedernes håndtering. 82% mener regeringen har håndteret krisen godt.
  • Specifikt Mette Frederiksen og Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm nyder også stor opbakning. Henholdsvis 88% og 82% mener de har håndteret krisen godt indtil videre.
  • 80% af danskerne har også tillid til at sundhedsvæsenet kan håndtere krisen.
graf ugemåling

Danskernes sammenhold og fællesskab

Et andet tema i undersøgelsen er danskernes sammenhold og fællesskab. Undersøgelse viser for eksempel, at 74% oplever, at coronakrisen har fået danskerne til at stå sammen. Knap 2 ud af 3 (64%) oplever også, at krisen har skabt en følelse af samhørighed. Dette kan meget vel være grunden til, at så mange danskere har ændret adfærd som følge af coronakrisen:

  • 87% undgår unødvendig fysisk kontakt
  • 78% vasker hænder oftere end før
  • 75% har aflyst besøg hos nære venner eller familie
  • Kun 9% svarer, at de har handlet mere ind af dagligvarer, end de plejer.
graf adfærd under corona

Tre ud af fire danskere mener eksempelvis også, at de har den nødvendige viden til at træffe de rigtige beslutninger om egen adfærd under coronakrisen. Mangel på viden lader derfor ikke til at være en synderlig stor bekymring. Danskerne er langt mere bekymrede for sine nærmestes helbred.

  • 82% er bekymrede for at nogen i deres nære familie skal blive smittet med coronavirus.
  • 54% er bekymrede for selv at blive smittet.
  • 74% er bekymrede for om sundhedsvæsenet kan følge med, når antallet af coronapatienter stiger

Danskerne er derfor langt mere bekymrede på hinandens vegne. Et lignende billede tegner sig, når man spørger danskerne til økonomien.

Hele 80% frygter at coronakrisen får uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien. Men det er kun 20% som er bekymrede for at miste deres eget arbejde. De privatansatte føler sig dog særligt udsatte:

  • 1/3 af privatansatte danskere er bekymrede for at miste deres arbejde
  • Hver 10. privatansatte vurderer at det er helt sikkert eller sandsynligt, at de vil miste deres job.

Over dobbelt så mange privatansatte som offentligt ansatte forventer at miste mere end 10% af deres indkomst i 2020 som følge af coronakrisen. Alle danskere rammes altså ikke ens rent økonomisk.

Danskernes oplevelse af coronakrisen rundspørge