Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår har siden 2016 samarbejdet om at etablere Alliancen mod mobning, der skal standse mobning i danske skoler. Moos-Bjerre har i 2019 på vegne af Mary Fonden gennemført et casestudie af Alliancen mod mobnings tilblivelse.  Undersøgelsen er udformet som et casestudie af Alliancens tilblivelse med henblik på at uddrage erfaringer og læringer fra processen hidtil. Gennem kvalitativ procesevaluering dykker evalueringen ned i alliancens organisering og samarbejdet mellem forskellige aktører. I den sammenhæng har Moos-Bjerre gennemført i alt 19 kvalitative interviews med personer fra organisationer i og omkring Alliancen og haft adgang til Alliancens dokumenter.

Alt i alt er der meget, der tyder på, at Alliancen Mod mobning er kommet godt fra start i forhold til at indfri sin overordnede målsætning: at etablere en indsats mod mobning af faglig høj kvalitet, der er forankret i et varigt og tæt samarbejde mellem allianceparterne. Moos-Bjerre har i analysen af alliancen peget på en række styrker og svagheder ved alliancen i forhold til:

  • Formål og indhold
  • Afgrænsning
  • Organisering

Læs Mary Fondens omtale af undersøgelsen og hele undersøgelsen

Alliancen mod mobning
Mary fonden