Moos-Bjerre har foretaget en brugerundersøgelse af Gladsaxe Kommunes borgerservice, der kortlægger, hvordan brugerne benytter borgerservicen samt tilfredsheden med den service de modtager. På baggrund af undersøgelsen udledtes en række anbefalinger til tiltag. Undersøgelsen fandt blandt andet at:

  • Tilfredsheden med borgerservice i Gladsaxe Kommune generelt er høj – på tværs af borgergrupper og baggrundskarakteristika som køn, alder, uddannelse, osv. og
  • De forhold, som betyder mest for den samlede serviceoplevelse er væsensforskellige alt efter hvilken kontaktform, borgeren bruger – hjemmeside, personligt møde eller telefonisk kontakt.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en stor elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 821 borgere bosiddende i kommunen og er suppleret med fysiske og telefoniske interviews. Undersøgelsen danner samlet et faktabaseret grundlag, som kommunen kan bruge i deres videre arbejde med udviklingen af borgerservice.

Gladsaxe Kommune logo - brugerundersøgelse