Moos-Bjerre har i 2020 gennemført en markedsundersøgelse for KlarPris, som er en online markedsplads for byggebranchen, der viser og formidler varer fra samtlige leverandører i byggebranchen og udregner nettopriser. Undersøgelsen belyste mulighederne for at øge virksomheder i byggebranchens brug af KlarPris som foretrukken markedsplads for handel af materialer til virksomheden. Undersøgelsen byggede på et kvalitativt design med 10 dybdegående interviews med ledere og medarbejdere i byggebranchen – herunder både brugere og ikke-brugere af KlarPris.

Undersøgelsen viste følgende:

  • Byggebranchen er en digital branche. De fleste i byggebranchen køber næsten alle deres materialer online.
  • Prisen er vigtigst. Pris og prisbesparelse er den vigtigste faktor for håndværkere ved materialekøb.
  • Vaner er svære at ændre. Aftaler med og brug af grossister er en vane for både ikke-brugere og brugere af KlarPris.

Undersøgelsen fokuserede desuden på virksomheder i byggebranchens behov og efterspørgsel til indkøb af materialer. Dette førte til fire konkrete anbefalinger, som KlarPris kan bruge til at optimere sin strategi:

  • Fokus på endnu stærkere formidling til alle i byggebranchen af, hvad KlarPris kan.
  • Arbejd med vaneændringer hos brugerne
  • KlarPris skal være lettere at bruge for medarbejdere i virksomheder
  • Undgå prisfejl på hjemmesiden
KlarPris logo - markedsanalyse