Evaluering af Student & Innovation House 2019-2021

Moos-Bjerre foretager en evaluering af Student & Innovation House, der løber over de næste tre år fra 2019 til 2021. Evalueringen er udformet som en virkningsevaluering, der på systematisk og struktureret vis løbende undersøger og lærer af projektets fremdrift og resultater og dermed understøtter løbende læring og styring. Samtidig skaber evalueringen et solidt afsæt for løbende formidling af resultater og erfaringer til omverdenen.

virkningsmåling over flere år

Evalueringen er tilrettelagt, så der i 2019 gennemføres en baselineundersøgelse af organisationen og af danske studerende generelt. I 2020 fokuserer evalueringen på organisationen og dens samarbejdspartnere gennem kvalitative interviews og en læringsworkshop. I 2021 samles op på baselinemåling i en samlet slutmåling.

Du kan læse mere om resultaterne fra baselinemålingen her.

Evalueringen er baseret på en “mixed methods”-tilgang med en blanding af både kvalitative og kvantitative datakilder. Der foretages spørgeskemaundersøgelser blandt studerende på videregående uddannelser og husets egne “falcons” samt kvalitative interviews med falcons og husets samarbejdspartnere. Derudover inddrages husets interne data om brug, organisatorisk opbygning og udvikling samt økonomi og finansiering i undersøgelsen.

faktaboks Student and Innovation house
student and innovation house logo virkningsmåling
Student & Innovation House foto virkningsmåling