Spørgeskema, undersøgelser og dataindsamling_moos-bjerre

Spørgeskemaundersøgelser

En spørgeskemaundersøgelse er en særdeles velegnet metode i undersøgelser, hvor hensigten er at afdække en bred forståelse af et område. Metoden giver adgang til viden om forhold, der kan kvantificeres med tal.

En spørgeskemaundersøgelse kan blandt andet:

  • Afdække generelle mønstre: “Hvor mange mennesker synes X?” eller “Hvor mange har X?”
  • Skabe grundlag for sammenligning af forskellige grupper på samme tidspunkt eller over tid
  • Afdække sammenhænge, som ikke er tilgængelig for den subjektive erfaringer

Vi har stor erfaring med at

  • Formulere spørgsmål, der er let forståelige: Dette sikrer, at data giver et sandfærdigt billede af virkeligheden.
  • Sikre en høj svarprocent: Vi bruger forskellige former for rykkertiltag samt lodtrækningsgevinster til de undersøgelsestyper, hvor det er passende.
  • Sikre, at deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen føler sig godt behandlet: Vi går meget op i ikke at være insisterende eller pågående, når vi kontakter folk. Samtidig giver vi alle, der måtte henvende sig med spørgsmål angående undersøgelsen, et personligt svar inden for max 24 timer og typisk indenfor 2 timer.
  • Sikre, at data er repræsentativt: Vi søger for, at man kan generalisere ud fra de indkomne besvarelser. Det tjekker vi bl.a. ved at sammenholde – og korrigere – fordelingen på køn, alder, uddannelse, geografi mv. mellem den givne stikprøve og resten af populationen.

Vi er med andre ord garant for, at vores spørgeskemaundersøgelser er repræsentative og de data, der indsamles hermed er sandfærdige (uden validitets- eller reliabilitetsproblemer) og generaliserbare.

Spørgeskemaundersøgelserne kan udføres

  • Via Moos-Bjerre Danmarkspanel. Her kan der foretages en hurtig og forholdsvis billig dataindsamling. Læs mere om
  • Elektronisk. Udsendelse via e-mail og/eller link. Denne metode er effektiv og forholdsvis billig, hvis målgruppen kan identificeres, og kontaktoplysninger er tilgængelige. Det er også en god metode til at nå bredt ud, og den kan suppleres med distribution og/eller rykker via sms for bl.a. at øge repræsentationen af de yngste grupper.
  • Telefonisk. Det er særligt en fordel, hvis der er tale om undersøgelser, hvor det er vigtigt, at respondenten har mulighed for at få spørgsmålene forklaret nærmere, eller hvor det er vigtigt at intervieweren har mulighed for at spørge nærmere ind til svaret. Denne metode er desuden god til at sikre repræsentative svar fra den ældre del af befolkningen.
  • Postalt. Udsendelse ved hjælp af et fysisk brev virker for nogen målgrupper som en mere seriøs henvendelse.

Ofte kombinerer vi flere af metoderne for at få fordelen fra flere metoder. Hvilken indsamlingsmetode, der vælges, aftales altid med kunden og tilpasses kundens behov i forhold til målgruppe, undersøgelsesområde og økonomi.

Eksempler på gennemførte spørgeskemaundersøgelser er Medborgerskabsundersøgelsen for Københavns Kommune blandt 3000 unge Københavnere eller spørgeskemaundersøgelsen for Uddannelses- og Forskningsministeriet blandt 120.000 studerende og nyuddannede.

Se mere om analyse af data fra spørgeskemaundersøgelser her.