Analysen afdækkedes gennem forskellige indgangsvinkler. Vi udførte ekspert- og praktikerinterviews, som gav et indblik i eksperternes og praktikernes erfaringer med, hvilke grupper af unge, der især er udsat for krænkelser, samt hvilke typer af krænkelser de unge møder. Undersøgelsen bestod også af kvalitative interviews samt gruppeinterviews. Herigennem blev vi blandt andet i stand til at belyse de unges egne opfattelser af deres digitale liv, deres egne oplevelser med digitale krænkelser og deres overvejelser i forhold til at søge hjælp. Vi fik yderligere gennem gruppeinterviewene indblik i gruppenormer og forhandlinger om, hvad der er acceptabel/uacceptabel og høj status/lavstatus digital adfærd i forskellige børne- og ungegrupper.

Da rekrutteringen af unge skete gennem grundskoler, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser sikrede vi, at undersøgelsen inddragede unge på forskellige alderstrin og med forskellige social baggrund. Siden undersøgelsen også skulle besvare, hvem der er særlig udsatte talte vi med LGBTQ+ og minoritetsunge. Vi sikrede os, at deres perspektiv repræsenteredes i undersøgelsen, ved at rekruttere disse målgrupper til interviews gennem andre kanaler end skoler. Rekrutteringen af minoritetsunge skete blandt andet gennem relevante organisationer for henholdsvis etniske, seksuelle og kønsminoriteter.

Alt dette mundede ud i viden om, hvem der udgør særligt udsatte grupper i forhold til digitale krænkelser. Den viden skal understøtte Red Barnet i deres rådgivning af unge.