Danskernes oplevelse af coronakrisen – uge 26

03.07.2020

Der er stor opbakning til udbetalingen af indefrosne feriepenge og engangsbeløb på 1.000 kr. Faktisk mener hele 68 pct. af danskerne, at de indefrosne feriepenge bør udbetales i år. Derudover bakker knap halvdelen af danskerne (46 pct.) op om udbetalingen af et skattefrit beløb på 1.000 kr. til personer, der modtager overførelsesindkomst. Det viser uge 26-målingen af danskernes oplevelse af coronakrisen. Resultaterne fra målingen er blandt andet blevet bragt i Dagbladet Børsen, læs mere her: “Danskerne vil bruge indefrosne feriepenge på boligen” . Derudover viser målingen at:

  • Størstedelen vælger at få feriepenge i år: Et flertal på 68 pct. af de danskere, der har optjent feriepenge, forventer helt sikkert eller sandsynligvis, at bede om at få deres tre ugers feriepenge udbetalt i år. Kun 18 pct. vil vente.
  • Flere modtagere af overførsler vil forbruge deres 1.000 kr.: Knap hver fjerde (22 pct.) af de danskere, der forventer at få udbetalt deres feriepenge vil bruge rub og stub. Forbrugstilbøjeligheden er dermed større for personer på overførsler, hvor 37 pct. forventer at forbruge det hele.
  • Der er stor forskel på hvad pengene bruges på: Modtagere af feriepenge forventer især at bruge pengene på istandsættelse af bolig (19 pct.) og fornøjelse (19 pct.). Folk uden for arbejdsmarkedet forventer især at bruge de 1000 kroner til mad og husholdning (24 pct.) og fornøjelse (16 pct.).

Du kan også læse rapporten for målingen her.

graf indefrosne feriepenge

Om undersøgelsen
Moos-Bjerre er gået sammen med Userneeds A/S om at undersøge danskernes oplevelse af coronakrisen uge for uge. Undersøgelsen er er en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 danskere, som gennemføres ugentligt for at følge udviklingen i danskernes bekymringer, adfærd og tanker under coronakrisen.

Du kan læse alle de tidligere ugers målinger her: uge 13, uge 14, uge 15, uge 16, uge 17, uge 18, uge 19, uge 20, uge 21, uge 22, uge 23, uge 24 og uge 25

Forside på undersøgelse Genåbning danskernes opbakning jobsikkerheden hjælpepakker lokalt indrejserestriktioner