MB Survey Competition: Vind datasæt og afprøv konsulentverdenen
Moos-Bjerre vil gerne belønne ambitiøse og metodestærke studerende for deres evne til at belyse aktuelle og relevante emner gennem innovative survey-design af høj kvalitet. Derfor afholder vi i Moos-Bjerre Survey Competetion. En konkurrence, der giver studerende mulighed for at vise, hvordan I ved at kombinere kreativitet og metodiske færdigheder kan belyse samfundsrelevante temaer på nye måder og derigennem skabe nye indsigter.
Vind datasæt og afprøv konsulentverdenen
- Moos-Bjerre tildeler vinderen samt anden- og tredjepladsen af konkurrencen et datasæt med 1000 besvarelser fra et nationalt repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, som I kan arbejde videre med fx i i egne universitetsopgaver.
- Under og efter dataindsamlingen får top tre en eftermiddag med sparring og finpudsning af spørgsmål og resultater med Moos-Bjerres konsulenter på eget kontor, hvor I samtidig kan snuse til et arbejde som konsulent.
- Resultaterne fra de vindende designs bliver delt i et blogpost på Moos-Bjerres LinkedIn, og vi formidler resultaterne til vores samarbejdspartner Weekendavisen, som potentielt vil omtale resultaterne. Læs mere om sidste års vindende undersøgelser her.
Sådan deltager du
- Konkurrencen er åben for alle studerende.
- Tilmelding til konkurrencen sker senest d. 31. oktober. Scan QR-koden for at komme til konkurrencens tilmeldingsside.
- Bud på et survey-design sendes til Moos-Bjerre inden d. 11. november 2023, Mere information om dette følger, når man er tilmeldt konkurrencen.