Moos-Bjerre har indgået partnerskab Folkemøde Møn

Folkemøde Møn ønsker at involvere, inddrage og idéudvikle folkemødets program og form igennem partnerskaber. Vi kan derfor med stor glæde offentliggøre, at vi netop har indgået partnerskab med analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre.

Moos-Bjerres kerneydelser er bl.a. bruger-, kunde- og borgerundersøgelser. De har lavet talrige undersøgelser på uddannelses-, arbejdsmarkeds- og forskningsområdet, social- og kulturområdet og ikke mindst for fonde, foreninger og organisationer.

Partnerskabet med Moos-Bjerre betyder, at vi på Folkemødet d. 23. og 24. august kan offentliggøre en dugfrisk borgerundersøgelse om centrale temaer inden for land/by- og provinstemaer.

Formand for Folkemøde Møn, Erik Harr, udtaler:

“Vi er begejstret for vores nye samarbejde med Moos-Bjerre, fordi de er en meget troværdig aktør, og fordi det konkrete fokus på netop sådan en undersøgelse understøtter og kvalificerer vores fokus på provinsen. Vi er sikre på, at det bidrager og give bundklang til spændende debatter.”

Michael Moos-Bjerre siger om partnerskabet:

“Vi er meget glade for samarbejdet. Vi er meget optagede af med viden og data at bidrage til fællesskaber, demokrati og samfund i balance og det får vi lov til sammen med Folkemøde Møn”.

Om Folkemøde Møn

Folkemøde Møn er det største folkemøde i Region Sjælland med omkring 15.000 deltagere hvert år. Der sættes fokus provinsen med politiske debatter, kulturelle talks samt workshops.

Kontaktoplysninger

Formand for Folkemøde Møn, Erik Harr, tlf. 26 77 70 04

Projektleder for Folkemøde Møn, Anne Marie Søland, tlf. 27 10 00 10

Hvis du har spørgsmål til partnerskabet, er du velkommen til at kontakte Michael Moos-Bjerre på telefon: 2624 6806 eller mail: michael@moos-bjerre.dk.

….

….