Sarah Kok Pedersen

Baggrund

Sarah er analytiker og har en bachelor i sociologi fra København Universitet. Hun har været ansat i Moos-Bjerre siden juni 2021, først som praktikant, dernæst som studentermedhjælper, og nu som analytiker.

Ekspertise

Sarah har stærke metodiske kompetencer som både inkluderer kvalitative og kvantitative metoder. Indenfor de kvantitative metoder har Sarah særlig viden om og erfaring med, hvordan spørgeskemaer skal udarbejdes og opsættes, datarens af større datasæt samt analysering af komplekse statistiske sammenhænge. Derudover har Sarah erfaring med og interesse indenfor open science, hvor fokus er på gennemsigtighed, reproducerbarhed og troværdig forskning. Hun har særlig viden om kvalitative metoder herunder rekruttering af informanter, gennemførsel af enkelt interviews og fokusgrupper. Derudover har Sarah særlig erfaring med kodning af store mængder kvalitativ data samt formidling af resultater på illustrative måder.

 Projekter

Sarah har blandt andet været med på følgende projekter:

  • En befolkningsundersøgelse af fædrebarsel blandt småbørn- og kommende fædre for Egmont Fonden.
  • Afdækning af offentlige aktørers erfaringer med borgerinddragelse for klimaområdet for Københavns Kommune.
  • Undersøgelse af virksomhedsbarrierer for og fordele ved lærlingeforløb blandt rengøringsvirksomheder for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat.

 Sarah kan kontaktes på sarah@moos-bjerre.dk

sarah