Forundersøgelse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker

I foråret og sommeren 2021 udførte Moos-Bjerre en undersøgelse af ældre medborgeres holdning og kendskab til FN’s Verdensmål og deres oplevelse af det at engagere sig frivilligt, særligt i sit eget lokalområde.

Undersøgelsen lå forud for projektet ”Sammen om Verdensmål”, hvor 7 pilotbiblioteker skal arbejde med at skabe lokale, frivillige fællesskaber, fx på bibliotekerne, hvor arbejdet er rettet mod et eller flere af FN’s Verdensmål. Projektets målgruppe er ældre i alderen 60+.

Undersøgelsen inddrog perspektiver fra både:

  • Målgruppen af borgere i alderen 60+
    • I form af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse
    • I form af uddybende, kvalitative interviews med borgere i målgruppen
  • Kvalitative interviews med eksperter, der har stort kendskab til enten:
    • Den ældre målgruppe af borgere i alderen 60+
    • Frivillighed og frivillige fællesskaber
    • Det kommunale arbejde med at indarbejde FN’s Verdensmål
  • National spørgeskemaundersøgelse blandt landets bibliotekschefer

Undersøgelsen har givet Tænketanken Fremtidens Biblioteker et solidt vidensgrundlag til at gå videre med projektet.

Tænketanken fremtidens biblioteker ældre medborgeres holdning