Project Description

Moos-Bjerre har i 2019 evalueret McDonald’s Danmarks’ kampagne ‘Happy Meal Readers’. Happy Meal Readers handler om at øge læselysten blandt danske børn og skabe hyggestunder mellem børn og forældre gennem højtlæsning. Forældre og børn bliver derfor tilbudt en bog i stedet for et stykke legetøj, når de køber et Happy Meal i hele 2019. Tilbagemeldingerne på kampagnen er indtil videre overvejende positive, og forventningen er at have uddelt i alt 650.000 bøger ved udgangen af 2019.

Moos-Bjerres evaluering har til formål at undersøge, i hvilken grad kampagnen formår at øge læselysten blandt danske børn, samt hvordan familierne har taget bøgerne til sig, og hvorvidt det har givet gode stunder og skubbet til forældres tilgang til børnenes læsning. Vi konkluderer blandt andet at:

  • Mere end halvdelen af børneforældre i Danmark kender Happy Meal Readers
  • Bogen tages i høj grad med hjem og bliver brugt – 54 % har læst bogen flere gange
  • Det er især familier som jævnligt læser højt for deres børn, som siger ja til at få en bog i stedet for et stykke lejetøj
  • Familierne får en hyggestund sammen, når de læser i bogen

Den overordnede impact af Happy Meal Readers i hele den danske befolkning er opsummeret således:

Datagrundlaget for evalueringen er en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.037 børneforældre samt ekspertinterview med forskere fra Aarhus Universitet.

Læs hele rapporten her