BLOG: Hvad nabokommunen gør, er altid det rigtige
16.03.2020
De fleste har nok selv eller kender nogen med stærke holdninger til, om deres kommune, uddannelsessted, arbejdsplads eller noget helt fjerde gør for lidt eller for meget for klimaet. Men hvordan foretager folk denne vurdering? Et lille eksperiment implementeret i Moos-Bjerres årlige Sustainometermåling viser, at det især betyder noget, hvordan andre sammenlignelige institutioner klarer sig.
Hvad betyder noget, når borgere skal vurdere, hvordan deres kommune klarer sig?
Vi ved fra nyere forskning indenfor offentlig forvaltning, at borgere i høj grad gør brug af referencepunkter, når de skal vurdere en offentlig organisation. Nobelprisvinderen Herbert Simon skrev i 1937, at en af de mest værdifulde kilder til information, når man skal vurdere, hvordan en organisation klarer sig, er at kunne sammenligne med en eller anden form for standard. Dette gør sig i allerhøjeste grad også gældende i dag.
Ifølge Simon findes der overordnet to måder, hvorpå individer laver sammenligninger: historiske og sociale sammenligninger. Historiske sammenligninger er, når organisationer sammenligner deres nuværende performance med tidligere referencepunkter inden for organisationen, eksempelvis når en dansk kommune sammenligner sin nuværende CO2-reduktion med reduktionen året forinden. Sociale sammenligninger udgør en anden kilde at sammenligne med, da man her sammenligner en organisations performance med en eller flere lignende organisationers performance på samme tidspunkt. Dette kunne eksempelvis være en dansk kommune, der sammenlignede sin egen CO2-reduktion med en nabokommune eller et landsgennemsnit.
Historisk sammenligning: En rygestop-kampagne fra Københavns Kommune oplyser, at antallet af Københavnere på rygestopkursus i kommunen er stigende år for år. Kilde: weltklasse.dk
Social sammenligning: En fertilitetskampagne – igen fra Københavns Kommune oplyser, at københavnerne får børn senere end landsgennemsnittet. Kilde: spillerdinsæd.dk
Eksperiment implementeret i repræsentativ meningsmåling
Moos-Bjerre har i vores årlige meningsmåling ”Sustainometeret” implementeret to små eksperimenter, hvoraf det første undersøger, hvordan de danske borgere bruger sammenligninger, når de skal vurdere kommunal performance på den årlige kommunale CO2-reduktion. Helt konkret blev borgerne præsenteret for en fiktiv kommunes nuværende årlige CO2-reduktion tilfældigt varierende mellem 5 og 20 pct. Herefter blev borgerne tilfældigt inddelt i grupper. Én gruppe blev præsenteret for kommunes CO2-reduktion for det forrige år (den historiske sammenligning), en anden gruppe borgere blev præsenteret for landsgennemsnittet for CO2-reduktion (den sociale sammenligning) og en tredje gruppe blev præsenteret for både den historiske og sociale sammenligning.
Det vigtigste er at holde sig ajour med nabokommunen
Eksperimentet viser, at sociale referencepunkter har en effekt på, hvordan borgere vurderer kommunal performance. Det betyder, at jo højere landsgennemsnittet er relativt til kommunens performance, desto dårligere bliver kommunen vurderet af borgerne. Eksperimentet viser også, at historiske referencepunkter ikke har nogen effekt på, hvordan borgerne vurderer den kommunale performance. Lidt sat på spidsen kan man måske sige, at det vigtigste for borgere er om deres kommune er lige så klimavenlig som nabokommunerne – eller en helt anden kommune – mens om kommunen gør det bedre i forhold til tidligere år, i mindre grad eller måske slet ikke, betyder noget.
Konkrete implikationer for kommuner og andre offentlige organisationer
Resultaterne giver anledning til, at kommuner og organisationer generelt bør overveje, hvilke sammenligninger de udsætter deres organisation for og være opmærksomme på, at disse sammenligninger har en stor betydning for, hvordan de bliver opfattet af deres borgere og omverden. Resultaterne er meget relevante for danske kommuner, da ændringer i kommunikation om eksempelvis CO2-reduktion højst sandsynligt er lettere at ændre på, end det er at ændre den faktiske CO2-reduktion.
Reagerer vi stærkere på negative resultater end positive?
Hvis man graver sig endnu dybere ned i resultaterne, viser det sig, at borgerne reagerer kraftigere på en relativ dårlig performance end relativ god performance i vurderingen af kommunen, når det gælder den sociale sammenligning. Borgerne belønner dermed ikke kommunen for at ligge over landsgennemsnittet lige så meget som de straffer kommunen for at ligge under landsgennemsnittet. Disse resultater ligger helt i tråd med anden forskning om borgeres reaktionsmønstre, herunder det kalder et ”negativitetsbias”.
Vil du vide mere om undersøgelsen, og er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge resultaterne, er du mere end velkommen til at skrive til os.
Du kan læse mere om Sustainometeret her.